Fastholdelse er et tilbagevendende ord i rigtig mange af landets fodboldklubber. Ja, ikke kun fodboldklubber men foreninger helt generelt.

 

Når de unge bliver +15 år sker der typisk det, at forældrene begynder at “slippe” de unge mennesker ligesom lektier, kærester og fester begynder, at fylde mere og mere, i hverdagen.

 

Der er også udfordringerne omkring klubbens forventninger og miljø, som gør at de unge medlemmer kan have svært ved at honorere de udefrakommende forventninger til den enkelts sportslige niveau og prioritering, af fodbolden.

 

En ting er hvad der skal ydes som spiller i eliteklubberne men i breddeklubberne bør det aldrig være sådan at medlemmet vælger klubben fra pga. manglende engagement. Som breddeklub bør man kunne skabe plads til dem alle.

 

Hvorfor må en breddespiller ikke gå til fest med vennerne i weekenden? Hvorfor skal en breddespiller absolut træne hver gang hvis det ikke er de de ønsker? Der må være plads til dem alle – hvis bare vi vil dem nok. Breddemedlemmer udgør sandelig også en vigtig del at rekrutteringsgrundlagt for fremtidens ledere.

 

Lad licensklubberne lave tilbud til de bedst spillere – så kan resten af klubberne lave de bedste tilbud til breddespillerne

 

Jeg tror at der skal arbejdes langt mere på at matche de unges ønsker til at deltage i foreningslivet end på at opretholde klubbens (eller trænerens) ambitioner. Ofte har vi som træner langt et stort flot træningsprogram klar – til en gruppe spillere, der allerhelst bare vol score nogle mål og hygge sig med vennerne.

 

Det bliver alt for ofte lagt ud til hver enkelt træner at udstikke klubbens retningslinjer. I min optik bør det i højere grad være en aktiv bestyrelsesbeslutning at sikre er attraktivt tilbud til klubbens ung spillere.

 

Nogle er træner er enormt dygtig til den del mens mange andre har noget at lære. Fra klubbens side kan man eksempelvis sikre at der ikke gøres forskel på spillerne. Jeg tænker på træningsbane, tid og sted, eksempelvis. Hele årgange KAB godt træne samtidigt – måske endda på samme bane. Det kræver lidt planlægning og flere 3- og 5 mands mål. Man behøver ikke spille 8 mod 8, på halv bane, med U15, 2. Men lave dele småspil men flere mål, som de alligevel allerhelst vil – når det komme til breddefodbolden. Lad licensklubberne lave tilbud til de bedst spillere og klubber – så kan resten lave de bedste tilbud til breddespillerne.

 

En andens fare, som jeg ser det, er holdudtagelser mv. via holdsport, facebook mv. Hvad er der blevet af at kommunikere direkt med medlemmet i omklædningsrummet efter træning? Den direkte kontakt og følelsen af at blive set og hørt er der ikk noget galt i. Chatte kan de gøre med vennerne men i foreningslivet skal vi se hinanden i øjnene, i fællesskabet.

 

Vi skal se i øjnene at fodboldklubber meget ofte er et konservativt miljø med mange historier om hvordan “alting var bedre i gamme dage”. Tiderne ændre sig, tilbuddene vælter ned over vores unge medmennesker og sålænge vi rundt om i landet ikke forstår at skabe et miljø hvori den unge har lyst til at være og har en følelse af at være en del af et forpligtende fællesskab, så taber vi dem.

 

Noget af dette skal, de opdrages til i de tidlige år i klubben og hjemmefra. Men noget af det skal klubberne også kunne indpasse i “forretningsmodellen”. Ikke så meget for den unges skyld som for klubbens egen skyld.

 

Hvad om vi rent faktisk spurte de unge medlemmer hvad de selv har lyst til? Ikke konstant og hele tiden men måske et årligt dialogmøde i klubben med en bid brød, måske endnu bedre med en gang e-sport og en røverhistorie fra et af de ældre medlemmer?? De har jo, i langt de fleste tilfælde ikke stemmeret på klubbens generalforsamling.

 

Vi skal tænke “ud-af-boksen” for at overleve

Enjoy this blog? Please spread the word :)

Follow by Email
Facebook
Facebook
YOUTUBE
Instagram