En sen aftentime, i sidste uge, åbnede landets 2 største idrætsforbund, DIF og DGI op for at foreninger og klubber, i forbindelse med genåbningen, så småt ville kunne åbne op, under hensynstagen til sundhedsmyndighederne og diverse anbefalinger.

Rigtig mange fodbold-folk tænkte. Yes! Men, men men. Morgenen efter, meldte fodboldens eget, og landets største specialforbund DBU, så ud at fodbold er en kontaktsport at vi skal forblive lukket. Retteligt skal siges, i tråd med DIG og DGI.

Rigtig mange forbund gik aktivt ind i lampen og har udarbejdet alternativt for deres medlemmer (klubber/foreninger) for på den måde, at liste foreningsidrætten forsigtigt igang. Floorball er rykket udendørs og laver fysisk træning blot for at give ét eksempel.

Fodboldens leder er stadig af den opfattelse at fodbold kun er nærkampe og hårde taklinger. Så der blev end ikke givet et forsøg på at hjælpe deres egne medlemmer.

Vi er vist, alle os der bevæger sig indenfor fodboldmiljøet, helt enige om at den fodbold og træning vi gerne ser skubbet i gang, ikke er den vi normalt dyrker. Kampe og store flokke, er et helt naturligt no-go i disse tider. Det er vi klar over.

Men at umyndiggøre og tale ned til landets fodboldtrænere, ledere, bestyrelser mv., ved end ikke at tro at vi kan tage ansvar i denne tid, er for mig en gåde. Nuvel det skal organiseres og struktureres men det kan man jo godt hvis man gerne vil igang.

Fodboldtræning i rul, henover hele dagen med 9+1 på hver bane (måske endda på hver halvdel  den dag politikkerne/politiet opdager HVOR stor en fodboldbane er) og så kan en halv eller en hel årgang, være på anlægget (udendørs) 1 time ugentligt, eksempelvis.

Klubbernes yngste medlemmer må gerne gå i skole, men ikke gå til fodbold. Min egen søn, der går i 4 klasse er så glad nå drengene skal spille fodbold i dere pauser – fordi så må han lege med drengene fra de andre lege-grupper, der som ham, heller ikke gider fodbolden!!! Så er det hele da også bare langt ude.

Normalt ønskes, fra myndighedernes side, at vi, foreninger og klubber, tager os af både socialt udsatte, svage, mindrebemidlede, handikappede – men at lave en social aktivitet for 9 børn/unge, ad gangen – det magter vi åbentbart ikke – siger vores egne ledere.

Men selskaberne, de professionelle – de både kan og må!

Der er SÅ meget fodboldrelateret vi kan lave i små grupper og individuelt. Ligesom der er så meget fysisk og mentalt vi i fodboldmiljøerne (og medlemmerne) ville kun gå gavn af. Ikke mindst den mentale sundhed, som vil gavne os alle samme uanset alder, på den lange bane.

Og igen. Naturligvis inden for rammerne udstukket af myndighederne.

Jeg er skuffet over den manglende tillid og vil, næste gang jeg bliver bedt om at løfte en social opgave til gavn for samfundet og samfundets økonomi (foreningerne er jo frivilligt drevet) tænke mig ekstra godt om ift. hvorvidt det er noget Jeg som fodboldmand skal involverer mig i. Fordi der er jo åbenbart noget jeg/vi alligevel ikke er gode nok til!

Frikke

Enjoy this blog? Please spread the word :)

Follow by Email
YOUTUBE
Instagram