Individuel træning/privat træning, er en relativt udbredt ting, efterhånden.

Selv har jeg mere end 4 års erfaring indenfor feltet, sideløbende med diverse hold- og klubopgaver.

Jeg bliver ofte mødt med en blanding af sund skepsis og nysgerrighed, fra forældre til håbefulde fodboldspillere, omkring hvad det er og om det er “noget for os”. Mit svar er typisk “at det er svært at sige”.

Alle har dog godt at mere træning. Spørgsmålet er altid; “er det virkelig bedre end det vi har”? “Bliver det for meget træning”? “Er det pengene værd”? – og bare disse 3 spørgsmål er virkelig svære at svare på. DOG vil Jeg sige at det meget sjældet skader med yderligere træning.

For mig og i den måde Jeg angriber arbejdet med den individuelle fodboldspiller i en holdsport, som fodbold jo heldigvis er, er det altafgørende hvilken motivation den enkelte familie og spiller har med træningen.

Der kan være massere af gode grunde til at ville træne med en individuel træner, i privat-regi ligesom der er ligeså mange gode grunde til ikke at gøre det.

Er der individuelle udviklingsmønster for den enkelte, som vil gøre den enkelte spiller til en endnu dygtigere holdspiller og den vej rundt, hjælpe den enkelte spillers udvikling – giver det massere af mening for mig, at indgå et samarbejde. Er det der imod ene og alene urealistisk ambitioner omkring egen evner og formåen, tager vi gerne også en snak omkring hvorvidt det vil give mening.

Der er massere af drenge og piger, som har drømme, missioner og målsætninger omkring deres udvikling som fodboldspillere, men nåleøjet er ekstremt lille. For hvert år, ja nærmest halvårlig, bliver hullet mindre og mindre. Samtidigt taler vi om at den tidlige specialisering ikke udelukkende gavner den enkelte spiller, hvorfor det kan være svært at naviger i for den enkelte spiller og dennes forældre.

Private akademier, bevægelses-skoler mv. popper op, rundt om i landet i øjeblikket. Dels fordi det er en nødvendighed, siger mange, bl.a. eftersom det er svært for, eksempelvis fodboldklub- og trænere, at nå al den træning der skal til, i hverdagen, for over tid at opnå bedst mulige chancer for at komme gennem nåleøjet samt det faktum at en dygtig fodboldspillere OGSÅ skal være en dygtig atlet.

En anden årsag er naturligvis at behovet/ønsket for disse akademier/skoler ER til stede hos brugerne/kunderne. Fodbolden er blevet en produkt og spillere (altså forældre) ser meget ofte deres børn som et væsentlig led iden produktudvikling, hvorfor der optimeres hvor optimeres kan.

Indenfor fodbold, er scouting, rekruttering mv. noget som der investeres kraftigt i, hos de største klubber/akademier rundt om i hele landet. Dét at, kunne spille i den højest mulige rækker, at for mange forældre og spillere, altafgørende eftersom det er her scouts, agenter mv. er tilstede i weekenderne. Som fodboldsystemet er i dag er det helt ned til U10, der er voldsomt pres på rækkerne. DBU har officielt et skel der hedder U13, hvor deres licenssystem/stjernesystem begynder.

For den dygtige, ambitiøse spiller, som er villige til at smide timer i træningen og som er motiveret for at blive dygtigere, er individuel træning, en rigtig god ide. For forældre kan det være godt at have en “at sparre med” i forhold til, et navigere i fodbold-junglen. Noget jeg i hvertfald selv gør det en del i. “Branchen”, og det er det helt nede fra U12, er svær, ulogisk og det “at kende folk” gavner ift. at kunne rådgive/vejlede forældre, bedst muligt.

Det hvor kæden har det med at hoppe af, for mig, er når klubskifter bliver en nødvendighed. Rigtig mange klubber er rigtig gode og gør det rigtig godt, for spillerne. Træningerne er fine, den enkelte spiller udvikler sig forhåbenligt og kammeratskabet er intakt. I det tilfælde hvor ovenstående ikke er tilfældet, er situationen en anden.

Mange spillere, og forældre, blive bange for at tabe fodboldkampe. Skifter 2 spillere, skifter hele holdet, ofte klub. De dygtigst har godt at spille med de dygtigste. Men nr. 2, 3 og 4 har, som oftes, hvis ellers rækken/niveauet matcher spilleren, rigtig godt at blive lidt endnu og se tiden an og sikre sin egen udviklingen. Samles ALLE spillere i 2-3 klubber – giver det sig selv at der ikke er plads på 1.holdet, til alle. Og så er det spiralen, for mig som fodboldmand, bliver negativ. Prioriteringen, for mig, må være at spillerne spiller  på højest mulige niveau, lokalt, dernæst at træne på et rigtig fint niveau og her tænker jeg på spillerens egen tilgang til “det at træne” og ikke så meget på hvem han træner sammen med. Sidst men ikke mindst så skal klubbens setup, naturligvis matche spillernes ønsker/behov for træning og udvikling. Det sidste gælder for mig, uanset niveau.

“Hårdt arbejde slår ethvert talent af banen, hvis talentet ikke arbejder hårdt nok”

Den individuelle træning/privat træning, er et super godt add-on til holdtræningerne – og kan gøre at klubskiftet kan udskydes, hvis det overhovedet skal til. Allerhelst så jeg at klubberne i højere grad inkluderede den individuelle træner i deres tanker omkring spillernes udvikling så der opstod en form for samspil omkring spillernes udvikling. Ting tager dog, som bekendt, tid.

Det korte og det lange er at individuel træning er godt for den som er motiveret og dedikeret – samt naturligvis en grad af ambitiøs omkring sine mål/drømme. Realisme er dog altafgørende for succes.

Enjoy this blog? Please spread the word :)

Follow by Email
YOUTUBE
Instagram